Et projekt om at forbedre indvandreres danskkundskaber.

Et samarbejde mellem KL, LO og DA og 10 kommunale samarbejder mellem jobcentre og sprogudbydere.

Projekt Dansk+ er slut – en tredjedel af de gennemførte forløb har ført til job eller uddannelse.

 

Det er derfor på sin plads at sige stort tak til de 152 sprogmakkere, der har været i aktion ude på arbejdspladserne. Ikke blot er en tredjedel blevet selvforsørgede, men en meget stor del af de øvrige borgere har opnået større sproglig selvtillid og både sproglige og faglige færdigheder, så de nu har håb om at få en plads på arbejdsmarkedet.

 

Dansk+ nyhedsbrevene har løbende berettet om Dansk+ virksomhedsforløb med sprogmakker og sprogligt indhold, og det har været en fornøjelse at se, hvordan både borger og sprogmakker, men også arbejdspladsen og øvrige kolleger har taget opgaven alvorligt. 163 virksomheder har åbnet arbejdspladsen for en Dansk+ borger, og der er dags dato gennemført 180 af de påbegyndte 241 sproglige praktikforløb. Af de 180 er 66 lige nu kommet i arbejde eller har startet uddannelse.

 

Det helt banale ved Dansk+ er egentlig, at for at blive god til dansk, skal man anvende og træne det. Det er det, som Dansk+ giver mulighed for, når der tilknyttes en sprogmakker. En sprogmakker er en kollega på arbejdspladsen, som i samarbejde med en sproglærer sikrer, at det bliver muligt for borgeren at bruge og træne det danske sprog - ikke blot i nogle få timer, men i løbet af en hel arbejdsdag. Samtidig hjælper sprogmakkeren til forståelse af faglige, kulturelle og sociale funktioner på arbejdspladsen.

For at sprogmakkeren kan løse opgaven klædes denne på ved et kort kursus, og der kan løbende hentes hjælp og støtte i både job- og sprogcenter. Der skal derfor også lyde en stor tak for indsatsen til alle involverede fra job- og sprogcentre.

 

I løbet af projektet er det konstateret at forløbene fungerer bedst når:

 

  • Borgerens og virksomhedens behov er i fokus
  • Konceptet følges tæt og der er sikret koordinering og ledelsesopbakning i jobcentret
  • Forløbene afsluttes med bevis/udtalelse om hvad der er arbejdet med, og hvad der er opnået i praktikken
  • Jobcenter følger op efter praktik, hvis der ikke umiddelbart opnås beskæftigelse
  • Der stilles krav til virksomhed om at følge koncept, og til borger om også selv at tage ansvar for sproglig og faglig læring
  • Indsatsen ses som en investering til at undgå fremtidig offentlig forsørgelse
  • Jobcenter og sprogudbyder arbejder tæt sammen med klar forventningsafstemning

 

Derudover kan det anbefales at samarbejdet mellem jobcenter/sprogcenter og virksomhed om at uddanne og støtte en sprogmakker videreføres til andre målgrupper – ikke mindst nyankomne flygtninge. Her skal konceptet så tilpasses sprogligt niveau og den kendsgerning at sproglig uddannelse i sprogcenterregi kombineres med sproglig træning i virksomhedsregi.